Dine opgaver og vores produkter – Det perfekte match.
Samson – Et navn registreret world wide, som synonym for høj kvalitet af pålidelige, veludviklede og moderne reguleringssystemer.
Historien bag Samson er fyldt med ånd og skabelse, startende i 1907 i Tyskland, hvor de første udviklinger og patenter for selvvirkende reguleringsventiler fandt sted. En milepæl blev skabt og selv den dag i dag indgår de selvvirkende løsninger, som en stor del af vort leveringsprogram.
Udvikling og design af kvalitetsprodukter har fundet sted hos Samson i nu 100 år og bevirker at vi til stadighed, er den perfekte leverandør af selvvirkende, elektriske- og pneumatiske reguleringsudstyr. Skabt i tætte dialoger med vores kunder, og efterkommer derfor tidens og fremtidens behov - Naturligvis i overensstemmelse med globale og nationale myndighedskrav.
Hvor der er et flow af enhver art der nøjagtigt og driftsikkert skal reguleres, findes der en skræddersyet, velafprøvet og økonomisk stærk Samson løsning.
Vort leveringsprogram strækker sig fra små Micro ventiler til sofistikerede højtryksløsninger. Fra sanitære ventiler og over i eksotiske materialer til selv de skrappeste medier. En bred vifte af muligheder, hvortil instrumenter, automatikudstyr og manuelle ventiler også kan indgå som en naturlig del.
Blandt vores kunder findes der mange brancheførende indenfor fremstilling af energi, fødevarer, medicin, papir og pap, cement, kemikalier, brændstoffer og nye miljøvenlige energimedier.
Din partner i automatik og regulering.
Samson Reguleringsteknik A/S i Danmark beskæftiger 20 velkvalificerede medarbejdere, der servicerer det danske marked med løsninger og rådgivning indenfor instrumentering og reguleringsteknik. Vi kan tilbyde mere end 25.000 ventilvarianter fra henholdsvis lager i Birkerød og Randers. En kvalitetsløsning fra Samson er derfor altid i nærheden til sikkerhed for dig og din virksomhed.